Størrelsesguide for Trick Løbehjul
Indtast din samlede højde i CM
Brugerhøjde | Anbefalet løbehjulshøjde |
---|---|
Mindre end 100 cm | 65 - 70 cm |
100 - 110 cm | 69 - 72 cm |
110 - 120 cm | 71 - 75 cm |
120 - 130 cm | 74 - 77 cm |
130 - 140 cm | 76 - 80 cm |
140 - 150 cm | 79 - 84 cm |
150 - 160 cm | 83 - 88 cm |
160 - 170 cm | 87 - 94 cm |
170 - 180 cm | 93 - 100 cm |
180 cm + | 95 cm + |
Size guide for Stunt / Freestyle Scooters
Størrelsen på dit løbehjul har stor betydning for, hvordan du kører, og hvor meget du kan få ud af dit setup.
Den rigtige højde giver bedre kontrol, balance og komfort - og gør det lettere at lære nye tricks.
Personlig præference og stil betyder alt
Da valg af højde i høj grad afhænger af personlige præferencer og kørestil, findes der ikke én perfekt størrelse, der passer til alle.
Vi har dog lavet en vejledende størrelsestabel baseret på brugerens højde og et begynderniveau, hvor køreren endnu ikke har specialiseret sig i street eller park.
Kosteskaftmetoden - den sikre måde at finde den rette højde
Hvis du vil være helt sikker på, at løbehjulet har den optimale højde, anbefaler vi “kosteskaftmetoden”:
- Hold et kosteskaft vandret i luften.
- Placer det i den højde, du foretrækker styret i, når du står på løbehjulet (typisk omkring hoftehøjde).
- Mål fra kosteskaftet og ned til gulvet.
- Læg ca. 5 cm til - det svarer til den højde, du står hævet over jorden på selve løbehjulet.
Eksempel: 78 cm (kosteskaft til gulv) + 5 cm = 83 cm optimal totalhøjde
Freestyle løbehjul kan ikke justeres i højden
Fordi freestyle løbehjul bruges til tricks og hårde landinger, er de bygget som en fast og stærk konstruktion uden justeringsmekanismer.
Justerbare styr ville gå på kompromis med holdbarheden og sikkerheden.
På alle komplette løbehjul i vores webshop finder du derfor totalhøjden oplyst i specifikationerne - målt fra jorden til toppen af styret.
Street vs. Park - hvad skal du vælge?
Trick løbehjul deles ofte op i to stilarter:
Kørestil | Foretrukken højde | Anbefaling |
---|---|---|
Park | Tættere på hoften | For hutige rotationer og lethed |
Street | Tættere på navlen | For stabilitet og kontrol ved grinds og drops |
Opsummering - sådan vælger du rigtigt:
- Brugerhøjde + præference = startpunkt
- Brug kosteskaftmetoden for præcis måling
- Se totalhøjde i produktets specifikationer
- Vælg lavere styr for park / højere styr for street