Fri fragt
Fri fragt over 600 Kr.*
*Se mere

Trustpilot Stars

Glade kunder
Vores kunder giver os
Fantastiske anmeldelser

365 Returret & Gratis ombytning
Se mere

Kundeservice
Har du brug for hjælp?
Du kan finde os her

Kitedanmark
Kitedanmark blev startet af passionerede surfere og skatere tilbage i 2009. Før selve grundlæggelsen af virksomheden brugte vi vores fritid på at surfe og rejse verden over, hvor Cape Town, Australien og Californien var inkluderet i vores søgen efter fantastiske steder til skateboarding og surfing. Gennem disse rejser opdagede vi, at der var et marked rigt på godt udstyr, som ikke var tilgængeligt for os i de europæiske lande. Vi brugte udstyr af ringere kvalitet, selvom bedre kvalitetsudstyr var til rådighed andre steder.

Dette blev en øjenåbner for os til at starte vores butik i Danmark, hvor vi sælger højkvalitets udstyr og gør det tilgængeligt for alle. Hermed begyndte Kitedanmark og siden har firmaet vokset sig hurtigt større og blevet til en velkendt butik, som for rimelige priser sælger kvalitetsudstyr til ekstremsportsgrene. I dag sælger vi alt fra løbehjul, longboards, skateboards, BMX cykler, beskyttelsesudstyr, rulleskøjter, snowboard og skiudstyr til SUPs, kitesurfingudstyr og meget mere.

Virksomheden voksede ud af vores ønske om at sælge de bedste kvalitetsprodukter til en rimelig pris og dermed gøre disse produkter tilgængelige for alle. Kort sagt, gode produkter til en fair pris for alle. Vi grundlagde firmaet ud fra vores passion og dedikation til ekstremsporten – sportsgrene vi og vores medarbejdere lever og ånder for hver dag!

Vi er et team af dedikerede riders og mange af os udøver selv en eller flere af disse sportsgrene. Det betyder, at vi har en dybere forståelse og viden om de produkter, vi sælger, samt hvad vores kunder har behov for. Uanset om det er et løbehjul, et skateboard eller et longboard til begyndere eller professionelle. Hvis du skal bruge de rette kuglelejer, et nyt deck til dit løbehjul eller nogle pegs til din BMX, så kan vi også hjælpe dig med dette. Vi deler samme passion for sporten og vi tester altid vores produkter, samt de forskellige brands for at sikre den højeste kvalitet, den bedste service og mest hjælpsomme vejledning til dig.

Kitedanmark er en online butik med et stort udvalg af produkter i Danmark, og en af Europas største fysiske skatebutikker i København. Du kan altid kontakte vores kundeservice, hvis du har behov for hjælp eller vejledning til et produkt, en ordre eller en forsendelse.

I de seneste år er vores marked rundt i Europa og Danmark vokset markant, og vi kan derfor også tilbyde hjælp og vejledning på flere forskellige sprog, ligegyldigt om du ringer eller sender os en email. Vi ser frem til at høre fra dig!

Venlig Hilsen
Kitedanmark